Let og billig mad

Let og billig mad

Opskrifter til let og billig mad

Kom gerne med jeres egne opskrifter!!

Variant af bolognese

Lette opskrifterPosted by Tina H Mon, April 04, 2011 10:42:12
En nem, billig og velsmagende variant af Spaghetti Bolognese:


Til 6-8 personer:


Sugo:
3 sp olivenolie
250g røget bacon
2-3 løg
1 hvidløg (altså et helt hvidløg - det koger helt ud så det er ikke så voldsomt som det kan lyde)
2-4 gulerødder
3-5 stilke bladselleri
2 ds hakket tomat
1 ds tomatpuré (ca 140g)
Salt, peber og evt lidt knust chili

Pasta:
750g spaghetti
2-3 spiseskefulde salt

Tilbehør:
Parmesanost- friskrevet og i passende mængde


En gryde 4-5 liter sættes over varmen imens bacon skæres i små tern. Olivenolien hældes i gryden når den har temperaturen og bacon brunes. Løg og gulerødder hakkes til samme størrelse som bacon og tilsættes. Efter ca 15 min hældes tomatpuréen i og får lige et par minutter inden de 2 dåser hakkede tomater tilsættes. Bladselleri skæres i tynde skiver og kommer i gryden sammen med hvidløget der er enten hakket eller skivet. Det hele småsimrer (let kogning på lavt blus) i ca 45 min.

En gryde med ca 5 liter vand sættes over på max når tiden er ved at være gået for sugo'en. Når vandet koger tilsættes 2 spiseske fulde salt og spaghetti'en puttes i vandet. Kogetiden skal normalt være ca 1 min mindre end angivet på pakken når den hældes sammen med sugo inden servering. Når pasta'en er kogt hældes ca 95% af vandet ud og spaghetti'en tilsættes gryden med sugo og der røres med en eller 2 skeer til alt er blandet.
Serveres med friskrevet parmesanost.


Tip:
Den bedste tørrede pasta er oftest den med længst kogetid. Men find et fabrikat der har den rigtige smag og konsistens. En god pasta har en overflade der gør at når den er kogt hænger sugo'en ved over det hele. Hvilket forøger smagsoplevelsen :)


Økonomi:
Ved indkøb i f.eks Aldi og Fakta kan ovenstående laves for ca 40 kr. Og dermed altså ca 5 kr pr person.